Madkunst på fars dag

Når mad og kunst går hånd i hånd

På Magasingården er det at lave rigtig god mad til dig og din familie vores kunst.
I forbindelse med Fars Dag den 5. juni har vi inviteret en anden type kunstner, billedkunstneren Mikael Jensen.
Han er manden bag al den kunst, du ser i vores restaurant. Mikael debuterede i 2004 og har udstillet i mange lande rundt om i verden – senest på Beijing Art Fair samt flere store kinesiske museer.
Igennem hans karriere har han vundet over 40 internationale priser.
Mikael vil føre os ind i nogle teknikker til, hvordan man læser et billede uden at skulle have en universitetsuddannelse, og han vil hjælpe os med at knække nogle af koderne til det internationale sprog, som kunst er.
Han vil vise egne billeder og kunst af billedhuggeren Helle Rask Crawford.
Mikael har ophængt sine billeder i vores lokaler og de er alle til salg, hvis I skulle have lyst til at have et derhjemme.
Hvis du synes, du kender Mikael Jensen, kan det meget vel være. Han er redaktør på det meget populære radioprogram Kunsttimen, der sendes på flere radiostationer og kan aflyttes som podcast.
Arrangementet starter kl. 18 og menuen ser således ud :

Velkomstdrink : Mousserende vin med hjemmelavet rabarbersaft

appetizer :
fynsk rygeost anrettet med letsaltet agurk, rugbrødschips og karse

Forret :
Stegte kammuslinger anrettet med smørsauteret spinat, sauce nage og kørvel

Frisker :
Sorbet lavet på sydfynske syrener

Hovedret :
Kalvemørbrad og sprødstegt terrin af braiserede svinekæber serveret med pommes anna, langtidsbagte små tomater, smørstegte østershatte og grønne asparges. Hertil kraftig rødvinsauce.

Dessert :
Variation af rabarber : vaniljesyltede rabarber, rabarber-mandelkage og rabarbersorbet anrettet med karamelsauce, friske bær og sprød mandeltuile.

Stempelkaffe med sødt

Pris pr. couvert : 995 kr. inkl. vine & kaffe.

Du kan bestille allerede nu på tlf. 62 61 00 67 eller send en mail på magasingaarden5600@gmail.com

God ide at tilmelde sig nyhedsbrevet

Få nyheder og gode tilbud fra Magasingården.

Tilmeld dig nyhedsbrev

* indicates required


Warning: Undefined array key "pages" in /var/www/franskspisehus.dk/public_html/wp-content/plugins/facebook-messenger-customer-chat/facebook-messenger-customer-chat.php on line 181